Det er min oplevelse, at man fra det offentliges side nogle gange ønsker at løse en sag ved at afskedige den ansvarlige medarbejder og så skynde sig fremad, så man på den måde slipper for skyld. Denne praksis rejser spørgsmål om de sande motiver bag sådanne beslutninger og de langsigtede konsekvenser, de medfører.
I lyset af disse bekymringer valgte jeg at skrive direkte til bestyrelsen på Det Danske Filminstitut (DFI) for at spørge dem direkte om Claus Ladegaards meget hurtige afsked. Havde denne hurtige afsked noget med denne sag at gøre? Valgte man at sende ham afsted i håb om at få lukket sagen?
Hastigheden af Claus Ladegaards afsked antyder et behov for dybere granskning. Blev denne handling taget i den bedste interesse for gennemsigtighed og ansvarlighed, eller var det et middel til at skjule sandheden og undgå ansvaret for at adressere de underliggende problemer?
Som offentlige tjenestemænd og ledere er det vores pligt at sikre, at beslutninger træffes med integritet og gennemsigtighed. Vi må spørge os selv, om en hurtig afskedigelse virkelig løser problemet, eller blot udskyder den uundgåelige opgørelse.
Jeg opfordrer bestyrelsen og alle interessenter til at reflektere over disse praksisser og stræbe efter en mere gennemsigtig og ansvarlig tilgang. Lad os ikke være tilfredse med overfladiske løsninger, men i stedet forpligte os til grundige undersøgelser og ægte ansvarlighed.
Afslutningsvis bør en hurtig afskedigelse af en medarbejder ikke være en erstatning for ægte ansvarlighed. Lad os arbejde sammen om at fremme en kultur af gennemsigtighed og integritet inden for vores offentlige sektor, så vi sikrer, at vi adresserer problemerne omfattende og retfærdigt.
Claus Ladegaards lynexit fra Det Danske Filminsitut efter beskyldinger om tyveri og sammensværgelse