Skip to content
Home » News » Seneste nyt

Seneste nyt

    Kære besøgende

     

    Her er en update over, hvad der er sket indenfor den sidste uges tid. 

     

    Ny hjemmeside

    Det er lykkedes for mig at få lavet hjemmeside, hvor alle dokumenterne kan samles. Jeg har valgt at kalde den https://resocialiseringellertyveri.com/. Det navn har den fået, fordi jeg har valgt at gå ud med åbent sind og stille spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om tyveri. Det er ikke bevist, at det var tilfældet, og det modsatte er heller ikke bevist. Min oplevelse er, at der er sket en klar ombytning for flere millioner, og derfor vil der komme mange flere til denne hjemmeside i de kommende måneder.

     

    I korrespondance. Savner en bedre forklaring

    DR har været meget venlige til at svare på brevene, der er sendt til generaldirektøren, og det samme har kriminalforsorgen også været. Det er jeg meget glad for. Kriminalforsorgen mener, at den givne situation skal diskuteres med DR. DR afviser, at de har gjort noget galt, men er meget korte i deres besvarelse. Nu har jeg bedt om en uddybning. Dels har jeg bedt om at få at vide, hvorfor de to ideer ikke er ens, altså den de blev præsenteret for af os, og den de selv gik ud og lavede, samme sted med flere af de samme medvirkende.

     

    Anmodning om svar fra Sandra Piras, Danske Filminstruktører.

    Jeg har sendt en rykker til Sandra Piras, som er leder af vores fagforening. Jeg vil gerne høre, hvad hun mener om det brev, jeg har sendt. Hun har ikke svaret. I brevet fortæller jeg blandt andet om den sorte liste, som Sandra selv forklarer hedder “den sorte”.

     

    Nyt brev til Direktør Claus Ladegaard på vej i den kommende uge. Hvorfor blev Claus vred på Easy Film?

    Endelig er der et nyt længere brev på vej til Claus Ladegaard, hvor jeg vil beskrive, hvordan hans vrede opstod på Easy Film – en vrede, som jeg mener var en af de væsentligste årsager til, at mødet hos DFI blev beskrevet som ubehageligt af alle deltagerne og dermed afførte et afslag i panelet.

     

    Generelt

    Filmbranchen er et sted, hvor folk tit beskyldes for at tage ting fra hinanden. Ofte er ideen afgørende for, om en produktion går i gang, og med ideen skal der også skaffes tilladelser. På denne side handler diskussionen om, hvorvidt DR sammen med Koncern TV har ombyttet et koncept og dermed overtaget en produktion til millioner, som var foreslået dem først. De centrale aktører i diskussionen er DR’s generaldirektør, Mette Meyer Hoffman, og Thomas Heurlin, der havde selskabet Koncern TV som idag ledes af Lars Seidelin. Gennem mange årtier har jeg forsøgt at overbevise DR om, at de har taget noget, som de skal kompensere for. Det er min opfattelse, at de ikke blot har taget et koncept, men også har overtaget tilladelserne. Dette er sket på en måde, der er problematisk.