Sagaen begyndte med mine breve til DR’s generaldirektør, i alt tre stykker. Jeg indledte denne korrespondance ved at skrive til Birte Rønn. Uanset hvad der skete på Det Danske Filminstitut, fandt selve ombytningen, eller tyveriet, sted på DR. De personer, der var ansvarlige, arbejdede på DR. Anders Riss-Hansen, redaktør for DR Dokumentar, insisterede på, at vi skulle have støtte fra Det Danske Filminstitut, hvis vi skulle lave det med DR. Mette Hoffman Meyer, chef for co-produktionen, var involveret gennem hele forløbet. Selv i sidste øjeblik, da vi modtog støtte, afviste hun et samarbejde.
Desværre har brevene til DR’s generaldirektør haft ringe effekt. De er alle blevet besvaret, men svarene kommer fra deres juridiske afdeling, som mener, at DR har ret til at handle, som de har gjort. Derfor var næste skridt at skrive til DR’s bestyrelse for at se, om de ville se sagen anderledes. Bestyrelsen er repræsenteret af en lang række forskellige mennesker, og håbet var, at nogen ville sige, “hvad er der foregået?” Men de svarer ikke. I stedet kommer endnu et svar fra DR’s juridiske chef, som igen afviser, at DR har gjort noget galt, og henviser til tidligere breve.
Jeg har forsøgt at få hende til at tage stilling til, om der kan være tale om en sammensværgelse, men hun vil ikke svare på spørgsmålet og fortæller nu, at sagen er lukket fra DR’s side.
Denne sag handler ikke kun om et tyveri eller en ombytning. Det handler om tillid, integritet og en institutions vilje til at holde sig selv ansvarlig. Vi må spørge os selv, hvordan vi kan stole på en institution, der nægter at granske sine handlinger og gemmer sig bag juridisk sprogbrug?
DR. Åbent brev til bestyrelsen 10. august, 2024